Jeg er indehaver af alverdens kogebøger. På spansk, på dansk og på engelsk. Jeg elsker, at få dem i fødselsdagsgaver og julegaver. Dels fordi de pynter og dels fordi jeg snildt kan bruge en hel aften på, at læse i dem. Jeg er vild med hver og én og de giver mig en masse inspiration til min madlavning.
Det er alt fra ‘Alle tiders..’, til Mette Blomsterberg og så ender vi helt nede i den del hvor det er discount kogebøger. De simple og lækre!
Det er især én kogebog der skiller sig ud. Den er grim, består af A4 sider og på forsiden er der et billede af min kæreste uden briller og uden bukser.

Da vi lærte hinanden at kende for snart seks år siden, flyttede han hjemmefra. Den gang tænkte jeg, at der skulle en personlig indflyttergave til, så som en hjemmelavet kogebog. Jeg klippede, klistrede og tegnede i den. Der var sågar plads til hans egne opskrifter. Men det var som om, at den ikke var helt så populær og overlod gaven til mig. Den har fulgt med mig da vi gik fra hinanden og helt til nu. Den proppet med inspiration og alle de lækre

• 3-4 gulerødder
• 1 blomkålshovede
• 3 løg
• 3 fed hvidløg
• En peberfrugt eller to
• 2 dåser kokosmælk
• 1 grøntsagsbouillon terning
• ingefær efter behov
• chili
• karry
• olie
• kokosmel
• Salt

1. Hak og svits det hele i olie i en gryde

2. Tildæk grøntsagerne med vand, kom bouillon i og kog i et kvarter

3. Hæld lidt af vandet fra i en skål – så kan du selv regulere hvor tyk suppen skal være

4. Stavblend og kom kokosmælk i.

5. Kog op og smag det til med salt

6. Rist kokosmel på pande og drys på som tilbehør

Nu er vi her igeeeen. Armen altså der er jo så hyggeligt, at jeg ikke vil snyde jer for endnu et indlæg om Københavns (næsten) hyggeligste gade.

Min kæreste og jeg ville en tur der hen lørdag formiddag. Lige midt i nattefrost-og-røvnemt-at-falde-på-cyklerne-hov-der-ligger-da-også-sne-tiden. Men vi gjorde det og det var det hele værd. Bortset fra hjemturen hvor jeg vitterligt ikke kune føle mine tær og fingre og BROKKEDE mig som kun sure kvinder kan. Dér vil jeg ikke sige, at jeg var min kærestes favorit og jeg vil vove at påstå, at han sendte mig “blikket” en gang eller to. Ja jeg så det lissom godt!
Min storesøster tog også med og gik en kort tur, for hun skulle ud og købe julegaver med sin kæreste.

Nå anyways. Der var disket op med lækre specialiteter, glögg, en masse udsalg og loppe krims-krams. Jeg fandt et gråt strik halstørklæde fra Hugo Boss til en enkel halvtreller og så kradser det ikke en gang! Lucky me, siger jeg bare.

Næææ se mit nye skrivebord. Er det ikke bare pænt, hva? Lige nu er det tomt-tomt, men der kommer til at være lidt af hvert på det “kontor”. Der kommer blandt andre ting til at stå kasser af en art (til al vores lort), en tavle til at huske på ting og sager (som om det hjælper, det ser bare pis smart ud) og ikke mindst mit dårligste køb nogensinde: min stationær computer. Nuvel lortet skal vel have lov, at stå her trods alt. Og min kæreste skal da også have lov til at spille syrede tag-dig-lige-sammen-og-bliv-voksen-eller-i-det-mindste-anstændig-at-se-på-computerspil.

Jeg fandt det på DBA tirsdag aften og vupti, så stod det midt i min stue i går aftes. Til kun 300kr! Sweeeeeeeet.

Det der med, at min ønskeliste var hen af det man kalder ‘småkedelig’ og ‘uinspirerende’. Glem dem. Min far har vitterligt overgået sin yngste datter og har formået at skabe verdens mest dødsyge ønskeliste til jul.

Stavblender – lyder meget fornuftigt. Eftersom jeg lavede en mindre forbrænding på min arm, sidste jeg var hjemme hos ham. Der dér med to gryder, en varm suppe og en blender fungerer bare ligesom ikke så godt.

Underbukser – det samme ønske til jul, fødselsdage og fars dag. Ryst posten, tak!

Cowboybukser – mener du det? Kan dårligt nok finde ud af, at købe cowboybukser til mig selv.

Vinterjakke – det bliver min elevløn ikke just glad for. Prøver igen: ryst posten, tak!

Kære farmand, jeg skal nok selv finde ud af hvad du ønsker dig. Det dér går simpelthen ikke.

Er der noget jeg elsker, så er det nødder i alle afskygninger. Brændte, ristede, hakkede og rå nødder. Min søster har i nogle år bagt saltede mandler og hun gjorde det igen sidste weekend. De er ret lækre og nemme, at lave. Det er nok derfor hun laver dem, da madlavning generelt ikke er hendes ting. MEN de er sindssygt gode! Så jer nøddeelskere, try em out.

• 200 g mandler
• 2 dl vand
• 1/2 spsk salt (gerne lidt lækrere salt, for dem der er salt-tilhængere)
• En lille smule chiliflager

1. Bring vand, salt og chiliflager i kog
2. Når vandet koger hældes mandlerne i og lad det koge til vandet er væk og rør rundt
3. Kom mandler på en bageplade med bagepapir og bag på 150 grader i 20-30 min.

Yay endnu en gang lykkes det at finde noget lækkert i en genbrug til næsten ingen penge. Da jeg var hjemme hos min far, skulle min storesøster og jeg liiiige et smut ind i den lokale genbrug, da vi var inde i byen og handle. Jeg strøg direkte hen til frakkerne, for det kunne jo være, at man fandt noget helt specielt. Vi var der nok i en god times tid og vi måtte undervejs sende et billede til vores far i prøverummet.

Ja, sexede typer ikke? Min søster fik købt frakken hun har på, på billedet og den sad lige i skabet. Det var en frakke af uld og ligner en der kunne have været købt i de lidt finere forretninger på Frederiksberg. Den er mørkeblå og inder foret er i en smuk grøn. Der er masser af fine detaljer på og kunne snildt ligne noget til 1000kr.  Men nænej du, denne satan kostede kun 150kr.

Jeg fik købt en lang lys frakke, som er skide god til foråret, når der skal gås masser af lange ture i Søndermarken. Faktisk ligner jeg min mor fra 80’erne med den på, for jeg mener, at hun havde en lignende. Den skal nok blive flittigt brugt og jeg glæder mig til, at vise den frem til mine yndlings sneaks og støvler.

Vi havde det ret hyggeligt med at prøve alle de frakker og jeg tror lidt, at både kunderne og personalet synes vi var småskøre, men for fanden da – de var så flotte! Så hip hurra for genbrugsforretninger på landet.

http://rikkeogkejseren.bloggersdelight.dk/2013/12/drop-in/

Nå, efter min tur til frisøren blev jeg så glad i låget, at jeg cyklede direkte til Frederiksberg centeret. Teknisk set havde jeg jo sparet hele 70kr. på, at blive klippet hos Drop In frem for hos Streetcut. Og de penge skulle jo bruges!
Hvis jeg ser bort fra alle de folk, der var godt i gang med julegaveræset, så var det faktisk ret hyggeligt at lunte rundt for mig selv.
Januar udsalget er så småt begyndt, så jeg kunne simpelthen ikke lade være med, at hapse disse fine sager med hjem..

Jakke H&M 100kr. – Tee H&M 79kr. – Strik COS købt på loppemarkede til en 20’er

Her kommer en opskrift på nogle af de lækreste boller jeg ever-ever har smagt. De er lækre svampede (hader tørre pisboller) med en skøn smag af kanel. Min søster og jeg bagte dem hos min far i weekenden og de hittede dæl dulme. Især hvis man kommer en omgang tandsmør på, når de er nybagt.

• 50 g gær
• 1 dl minimælk
• 1 tsk salt
• 1 dl fedtfattig A38 eller lignende
• 1 dl havregryn
• 2 æggehvide
• 2 spsk perfect fit (behøves ikke)
• 2 tsk kanel (vi kom liiiiiiiiidt mere i)
• 4 revne æbler
• 340 g hvedemel

1. Lun mælken en smule og opløs gæren i mælken
2. Tilsæt A38 og æggehviderne til mælken og rør det godt ud
3. Bland mel, kanel, perfect fit, salt og havregryn. Hæld det i mælken og ælt en smule.
4. Tilsæt revne æbler og ælt godt sammen (Kom gerne mere mel i til den ikke er så klistret)
5. Lad dejen hæve i 40-50 min.
6. Ælt, form og efterhæv dem i 30 min.
7. Pensel med æg og bag dem midt i ovnen ved 200 grader i ca. 17-20 min.

Er der er andre lige som mig, der hader at tage til frisøren og bruge 600kr på at få klippet spidser, drikke lorte the, få revet ørerne når håret bliver frisseret og som et ‘farvel og tak’ klasker et eller andet vildt klistret stads i håret? Nå det er der, jamen det er der kommet en løsning på nu.

Normalt får jeg min frisørveninde til at klippe mig. Dels fordi hun gør det som JEG vil have det, hun er dygtig og dels fordi hun er billig. Jeg er simpelthen så nærrig når det kommer til det, at få ordnet hår. Der er jeg nok lidt ‘sønderjyde-jeg-gør-det-selv-agtig’ og betaler GERNE en halvtreller for en nedturs hårfarve i Bilka og støtter gerne op omkring elever (nok mest fordi jeg er i samme båd og kunne skide godt bruge lidt ekstra knaster).
Men min veninde der plejer at ordne det har travlt hele december, så jeg har måtte ty til andre midler.
Først bestilte jeg tid hos Streetcut på Frederiksberg, men jeg synes godt nok at 270kr. er en pervers pris for en klipning. Og da min søster så sagde “åh Gud, bare du ikke får hende der klippede min page skæv”, der stod jeg altså af. Min søde chef redede mig i sidste øjeblik og henviste mig til Drop In på Strandvejen. 200kr for en klip og ingen tidsbestilling. Jeg strøg ned efter arbejde og spurgte om de havde tid – OG DET HAVDE DE.
Der var pænt, de var pæne, men ikke FOR pæne, så jeg risikerede at få dårligt selvværd. De var faktisk også pisse søde og bød mig på en varm cacao, som jeg ikke nåede at drikke og så tog det KUN et kvarter fra jeg gik ind ad døren til jeg stod ude på strandvejen og snappede billede af vedkommende og salon. Det mindede meget om da jeg mistede min mødom: hurtigt ind og hurtigt ud. Det gav jeg 200kr. for og jeg fik oven i købet også en lille daim chokolade med, da jeg gik. Det fik jeg da ikke efter endt første samleje!