Sne

Det der med drengebørn

boys-cool-cute-girls-hate-inspiring-picture-on-favimcom

Jeg undrer mig meget over mit modsatte køn i øjeblikket. Drengebørn. Idrk! Hvorfor skal de absolut pille så meget næse og hvem har sagt, at det er okay, at beslaglægge stuen i noget der føles som ti-fucking-timer, bare fordi der er fodbold?

Nej du kan ikke bruge skyllemiddel som vaskepulver.

Nej du er virkelig ikke charmerende når du er fuld?

Og NEJ du må tiværtifælde ikke låne min barberskraber! Heller ikke selvom den har en blå drenge-farve.

Der er så meget de ikke forstår. Men som jeg heldigvis gør..

Ovenstående eksempler kan nogle gange irritere mig så meget, at jeg har lyst til at rive håret af mig selv. Men jeg gør det nu ikke. Jeg lader bare mine veninder lægge øre til. Forleden dag kom jeg lige ud med en hulens masse mund-diarré over telefonen og sms. Imens jeg brokkede mig over et par underbukser der havde ligget på vrangen ude på badeværelset i tre døgn og hade-udtryk som bromance, afbrød min veninde mig og sagde ting, jeg aldrig havde troet hun skulle sige.

“Nu skal du høre det KLAM-ME-STE! Det er så klamtklamtklamt.. Og jeg skælder ham UD, når han kommer hjem!”

Hendes kæreste er ret pjattet med, at spille på computer. De er heldigvis udstyret med et ekstra værelse, som kæresten bruger til mærkelige nætter med SIMS (byg-dit-eget-tivoli-hvilken-farve-skal-vores-karrusel-have-stilen) og de dersens LAN-aftener med drengene. Det er også helt okay med hende, men det resulterer i timelange spilleseancer, hvor man af naturlige årsager skal på toilettet en gang imellem.

Men næ nej. Det har vi da ikke tid til midt i yes-der-er-lige-kommet-13-kinesere-der-skal-prøve-min-karrusel. Derfor tisser vi da bare lige i Nestea flasken. Det er der da ingen der opdager. Og slet ikke min kæreste!

Øøøh jo, makker. Det gjorde hun så! Og jeg synes, at det var superklamt, men også lidt på den fede måde. Hvor er det vanvittigt dovent, for ikke at nævne ulækkert, at tisse i en Nesteaflaske. Men hold nu op, hvor var det sjovt! Jeg hulkede vitterligt af grin og lige pludselig blev mine “problemer” ret så utydelige.

Det skal lige siges, at min veninde er en meget renlig pige, der har inddelt rengøringsvaskeklude og gummihansker: Lyserød (er de pæne) og passer til køkkenet. Gul (ulækkert som tis) passer til toilet og badeværelsesrengøring. Så jeg tror nu nok, at han skal få med hende, at bestille.

Stakkels fyr, men tusind gange af hjertet tak, fordi du er klammere end min kæreste.

God weekend!

 

 

 

 

2

  • Tandfe

    Ha ha ha ha ha ha… ;-D fy for satan.. Og ku’ han ik liiiige have pisset i en cola flaske istedet, når nu det skulle være….. Tænk hvis hun havde tænkt “ummmh.. Jeg snupper lige en tår varm nestea…”!! Just saying….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • rikkekejseren1362684989474

      Haha det er fuldstændig vanvittigt!! Hun sagde også at ser stod to flasker nestea og de havde hver sin nuance, så det var ret afslørende 🙂 Hahaha!!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sne