Goddag Rikke – længe siden!
For halvanden time siden genså jeg en side af mig selv, jeg ikke har set i et år. Det var hende der Rikke, der skred fra det hele og flyttede til Enghavevej uden egentlig, at vide hvad fanden der skulle ske. Hende Rikke der ikke kunne se begrænsninger og ikke gad høre på dårlige undskyldninger og bare ville nyde livet. Det var hende Rikke der ud af den blå luft begyndt at løbetræne og blev pisse god til det.
Hende har jeg lige været og hold kæft hvor jeg jeg savnet mig. Pga. en brækket fod har jeg ikke kunne være så aktiv og få pulsen op. Nu kan jeg og jeg kan love jer for, at jeg ga’ den en ordentlig skalle. Jeg hev Cæsar med mig, som løb flittigt ved siden af mig hele vejen. Der var lidt startsproblemer med en spytklat der skulle have landet på jorden, men som fløj langs min kind og en hund der skulle snuse til samtlige mælkebøtter og lægge hele tre hundeprutter. Og da jeg er én af de hundejere der samler prutterne op, måtte jeg løbe næsten halvdelen af turen med en lortepose i hånden. Kønt syn.
Men hvad fanden, jeg gjorde det?
Ingen kommentarer endnu