Pasta gorgonzola

Om slidtage

Kender I det hvor man føler sig evigt ung, smuk og sprød?

Ikke mig lige pt. Jeg synes efterhånden, at jeg er blevet svag. At jeg ikke kan tåle en simpel bytur uden, at ligne en hængt panda minimum tre dage efter. Eller at ligge en halv nat på den samme side, uden af få hold i nakken.

Hvad går der af mig? Sidst jeg fyldte år, stod der kun 22 på min kage. Eller skal man sætte ti år på, så snart man rammer de 20?

Jeg beklagede mig på et tidspunkt, til min storesøster. Jeg havde fået nok af mine pensionistlignende skavanker og det eneste svar jeg fik tilbage, var:

“Velkommen i klubben, Rikke. Det begyndte også for mig, da jeg var i starten af tyverne.”

Hvorfor er der ingen der har sagt noget om det? Det ville jeg da gerne have vist.

Min søster har også et par veninder der er lægestuderende, som fortalte at så snart man bliver 25 år, stopper gendannelsen af kroppens celler. Så det vil sige at jeg lige akkurat har 2 ½ år endnu, inden jeg begynder at rådne op indvendigt?

Vil ungdom alligevel. Så kan jeg da bedre forstå betydningen af min mors suk når hun siger “Baaaare man var tyve år igen”. For det går da kun ned ad bakke fra nu af. Suk! Det kan være, at jeg i fødselsdagsgave skal ønske mig en rollator eller en tandprotese. Bare for at være på forkant.

Nåmen jeg vil sætte mig ind og vente på LORRY og spise noget citronmåne.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pasta gorgonzola