Om de store ting

For præcis et år siden i dag, var jeg i Spanien. Jeg fløj alene afsted til Málaga, for at være praktikant på en tandklinik. Det var jeg helt alene om og jeg skulle dermed også forlade min kæreste og Cæsar hjemme i Danmark.

Det var en kæmpe oplevelse, der gav mig det dér spark til at tro på mig selv og lysten til at nyde min ungdom og ikke mindst mig selv. Det betød bla. at jeg gik fra min kæreste og det trygge liv vi havde sammen, da jeg rejste hjem til Danmark igen. En beslutning jeg aldrig har fortrudt og aldrig vil fortryde. Jeg fik muligheden for, at bo alene og klare mig selv. Gøre tingene på min måde.

Det er et år siden nu og vi er igen fundet sammen. Vil gerne fortælle jer historien en anden dag, for den er både sjov, tragisk og en lille smule lykkelig.

Nå, anyways..

Jeg havde verdens bedste oplevelse og for første gang i mit liv fik jeg anerkendelse for mine kompetencer inde for tand-verdenen. I dag – ét år efter, har jeg været til et vigtigt møde, der anerkender mine personlige kompetencer og jeg glæder mig helt enormt til, at fortælle jer om det.

Det jeg prøver at sige er, at man aldrig skal sætte grænser for sig selv. At så længe man tror på én selv og er sig selv, kan man gøre alt hvad hjertet begærer. Pelsen på mine arme rejser sig ved tanken om alle de ting der er sket på det her år og hold kæft hvor jeg glæder mig til endnu et af de hérsens år.

Peace.