Om brokkende søstre

Jeg kender en søster der er rimelig pissed på de dér pant automater lige pt.

Forleden var hun gladelig forbi Kvikly for at aflevere alle de tomme dåsebajere, hun havde drukket i spandevis siden hun blev færdiguddannet. Hun havde glædet sig til, at de skulle betale for et festmåltid hun havde planlagt at servere for nogle venner. Det var bare ikke lige sådan det skulle ende. Kære søster-lystig blev nemlig godt og grundigt narret, bedraget og ført fuldkommen bag lyset. Der var nemlig – jeg citerer: en stor fed pil – hen til bonknappen. Men ikke den sædvanlige bonknap, som i juuhuu-nu-har-jeg-noget-at-leve-for-resten-af-måneden-bonknap. Det var nok mere i stil med tryk-her-og-red-en-hel-fucking-landsby-for-hungersnød-og-guppevoldtægter-bonknap. ‘Fååååååårk’ var det eneste der foregik i søsters hoved og ringede straks til sin lillesøster, for at beklage sig og true Kvikly med en pisse sur i-kan-rende-mig-i-røven-mail.

“Jeg ved jo godt, at de ligesom er mega fattige, MEN DET ER JEG OGSÅ?!”

Kære Kvikly. Don’t mess with my sister. Hun er pis’ farlig.