Amerikanske pandekager med banan og kanel

Pariserbøf

02-07-13 065

02-07-13 062

Jeg er som tidligere nævnt, ikke det store kød-menneske. Jeg behøver det ikke i mine daglige måltider og hvis jeg spiser kød, bliver min mave helt vildt oppustet. Jeg er nok bare mere en ‘sovs og kartofler’ pige, tilbehørs-trunte. You name it.

Men! Forleden dag lavede min kæreste og jeg pariserbøf, som er noget af det mærkeligeste og samtidig lækreste nogensinde. Og det er med kød. Første gang jeg smagte pariserbøf, var hos mine svigerforældre og det var klart en succes. Netop fordi der er så meget tilbehør. I får da lige opskriften længere nede.

Nå men i dag skal jeg hjem til min far og hans kæreste. Jeg tager af sted med min kæreste, min mor og stedfar, min søster og hendes kæreste. Det er noget med en “rigtig herre-weekend” hvor der skal laves hjemmelavet pølser (gru og rædsel) og så skal mændene på fisketur i morgen i Roskilde fjord. Nu når vejret bliver godt håber jeg lidt på, at vi damer kan få lov til bare at ligge og nyde solen. Men lur mig ikke om min far har skrevet en stor fed post-it, med ting der skal ordnes.

Støvsuge

Fjerne ukrudt i bedene

Fjerne ukrudt i haven

Fjerne ukrudt på terrassen

Pudse vinduer

Som oooooooooooom vi gør det – las bikinis er ligesom allerede pakket. Adios!

Ingredienser:

  • Hakket oksekød 500g
  • 4 skiver brød
  • 4 æg (enten rå æggeblomme, eller steg dem til spejlæg)
  • Hakkede rødbeder
  • Hakkede løg
  • Pickles
  • Revet peberrod
  • evt. kapers

Opskrift:

  1. Bank hakkedrengene meget flade og steg på en pande
  2. Rist brødet og kom bøffen ovenpå
  3. Steg æg eller kom rå blomme på bøffen
  4. Husk tilbehør

 

1

  • Louise

    Helle for at fjerne ukrudt og IKKE pudse vinduer!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amerikanske pandekager med banan og kanel