Picnic i det fri
I tirsdags havde både min kæreste og jeg tidligt fri fra arbejde. Vejret var helt i top, med varme og masser af sol. Derfor pakkede vi tasken med tæppe, grill, vino og Cæsar. Vi tog ned til Ishøj strand og nød eftermiddags og aftensolen. Jeg synes det er ret vigtigt, at tage ud så snart vejret byder op til det. Især når man bor i lejlighed! Og så er det altså ikke ret svært, at pakke tasken med mad og diverse hygge (læs: vino).
Efter vi havde solet og et par timer, tændte vi op for engangsgrillen. Der blev spist kyllingebryst, med majskolber og hvidløgsbaguette med forskellige tapanader til. Vi var begge to helt afslappede og sjovt nok talte vi meget lavt hele tiden. Der var en underlig – og dejlig form for ro omkring os. Cæsar havde det også skønt. Han lå ved siden af os i skyggen og slappede voldsomt meget af.
Hurra for sol og kæresteaftener!
Ingen kommentarer endnu