Om alting og ingenting

Prinsessen fra en helt anden planet

1384307_10151697764342001_651093196_n

Jeg er netop kommet hjem fra en dejlig biograftur med min veninde. Vi har set ‘Kvinden i buret’ og den kan stærkt anbefales. Jeg har ikke læst bogen bag filmen, men den var så fængende, at jeg får lyst til at kaste mig ud i hele serien. Efter filmen skulle vi lige “fordøje” oplevelsen over en kop chai. Der talte vi blandt andet om Disneyfilm. Vi er begge pjattede med Disneyfilm og ser dem gerne med jævne mellemrum. Min veninde havde sågar ønsket sig filmene til hendes datters barnedåb – “Fordi jeg synes mit barn skal lære, at se ‘rigtige’ tegnefilm”. Som OM, det er jo dig selv der kommer til, at sidde og synge med til dem, mens Viggapigen er lagt i seng. Hæ hæ hæææææ. Nåmen mine yndlings er ‘Den lille havfrue’ og ‘Skønheden og udyret’. Generelt er jeg vild med dem alle sammen, men der er især én, der skiller sig lidt ud. En film med en hovedrolle, der er så rystende, at jeg en gang måtte slukke for filmen efter blot 15 minutters spilletid.

Nemlig Snehvidepigen.

Jeg har i fællesskab med min veninde, lavet en liste over hendes ..særheder:

  1. Hun er nok den mest usexede kvinde i Disneys historie.
  2. Besidder en egenskab, der giver mig gåsehud på armene. Hysterik!
  3. Dårligt eksempel for børn: “Puha, et æble – jeg dør!”
  4. Ligbleg.
  5. Synger SKRÆKKELIGT.
  6. Vælger herresøde dværge fra, frem for selvfed, glædessyngende mand på hest. Tarveligt.
  7. Sort, krøllet hår. Klippet i en page? Stop dig selv.
  8. Synger af glæde når hun gør hovedrent i et hjem, der ikke en gang er sit eget. Det kan jeg med garanti love jer, at I aldrig vil se mig gøre.

Har i flere bud på hvorfor lige denne prinsesse er kvælende irriterende, så send mig endelig en mail. Tak.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om alting og ingenting