Tragiske historier ender ikke altid dårligt

På min aller første aften i vores nye lejlighed, var jeg alene. Altså ikke helt, for min søde veninde, Camilla var og hjælpe mig med udpakningen. Men om eftermiddagen havde jeg små tre timer, at slå ihjel med Cæsar. Og de 4952 sorte sække, der skulle tømmes. Ja der var pænt mange! Det var simpelthen så dejligt, at være flyttet og gå og nusse rundt. Men det var absolut underligt! På den gode måde selvfølgelig.

På de tre timer fik jeg ordnet en masse og grædt en masse. Ikke af glæde. Heller ikke af vemodighed eller fordi jeg var bange for, at være alene. Jeg havde simpelthen låst døren til toilettet fast. Nu var det ikke fordi jeg befandt mig på toilettet, men tanken om at jeg ALDRIG NOGENSINDE KUNNE KOMME PÅ WC og HVAD NU HVIS JEG VIRKELIG FÅR LYST TIL ET BAD I AFTEN?! Jeg følte mig ærlig talt Palle alene i verden og ringede grædende og hulkende til min kæreste. Forestil jer snot ned ad læberne og blodsprængte øjne. Stop dig selv, Rikke. Nå men han er heldigvis altid så rolig og tålmodig (muligvis derfor han stadig kan holde mig ud..), og forklarede mig hvad jeg skulle gøre. Altså. Meget tragisk historie ender i, at jeg bare skulle skrue det gamle håndtag af og skrue det nye på. Men.

Jeg var altså tæt på at dø, kan I jo nok se.

Hej nye hjem!

Nu sker det, at jeg officielt er Valbygenser.

Endelig er vi færdige med renoveringen af lejligheden og endelig er vi flyttet ind. I aften skal jeg sove her for første gang og jeg må mildest talt sige, at jeg er ret spændt på det. Min kæreste skal til vinsmagning med sine forældre og storebror, så min veninde, Camilla, kommer ved spisetid og hjælper mig med, at sætte ting på plads. Og måske også med, at drikke en flaske hvidvin. Eller to.

Jeg er samtidig også blevet færdig med mine skoleforløb på Panum Instituttet i går, og jeg starter derfor på job igen mandag. Det er to store begivenheder der sker på én og samme weekend og jeg glæder mig til det!

Jeg glæder mig forfærdeligt meget til, at få mit “gamle” liv og ikke mindst min ungdom tilbage. Noget af det jeg ser mest frem til, det er at komme helt på plads i lejligheden, cykle til og fra arbejde (kan I sige 20km. om dagen og her må I gerne blive misundlige på mine fremtidig spændstige baller og jernlår) og især, at skulle udforske en hel ny by. For satan hvor jeg glæder mig!

Hvad kan jeg sige, i dag er jeg bare en glad pige.

Rigtig god weekend til jer derude. Masser af overskuds-krammere-via-luften-til-jer.

Om at være et højtelsket barnebarn. Med pels.

Kære Mormor,

Tak for alle de hyggelige stunder vi har haft sammen, imens min mor og far har gjort klar i mit nye hjem. Nu skal jeg flytte til det dersens Valby og jeg har hørt, at du desværre ikke følger med. Min mor siger, at der i der dér Valby findes mange andre, præcis som mig. Så måske jeg finder nogle nye venner, som jeg kan lette ben op ad. Faktisk har jeg nydt at være hos dig og jeg kommer absolut til, at savne dig!

Jeg vil tænke på dig og dine saftige “tandbørster” hver gang mine forældre kaster de dér tørre kiks efter mig, som jeg alligevel ikke kan gribe med munden. Dem kommer jeg altså til, at savne. Tak for alle de dejlige ture jeg har gået med dig og undskyld hvis jeg har hevet en smule i dig undervejs. Det var ikke min mening.

Jeg glæder mig ret meget til juleaften, hvor jeg igen kan få lov til, at ligge lige bag din varme numse i sofaen.

Rigtig mange æggeprutter fra dit eneste og kønneste barnebarn.

Din Cæsar.

1466078_10151735706637001_1581869471_n

Jo jo, jeg er skam i live!

Hvor er det bare for dårligt!

Det er for dårligt af mig, ikke at fortælle hvad jeg går og laver i dagligdagen. Hvad jeg foretager mig om aftenen, hvad jeg spiser til aftensmad og hvor jeg tager i byen med mine veninder. Men nu kommer sandheden, altså. Jeg har faktisk ikke foretaget mig ret meget på det seneste. Og det nærmest æder mig op indefra. Jeg har knoklet i skolen og vores nye lejlighed, så vi kan blive klar til Store Flyttedag. Egentlig har min kost bestået af de dér nuddelbøtter med karry og kattesmag – og ej at forglemme dåseøl. Min svigerfar har lært mig, at en øl mætter lige så meget som en wiener schnitzel, så det blev til øl på de sene arbejdsdage. Lækkert, ikke? Joda jeg har været ude og fulde mig. En masse endda.

Som i sammen med min kæreste og hans venner.

Som i ret ofte på en hverdag.

Som i lad os tage på værtshus pubcrawl i Valby.

Og som i karaoke-har-aldrig-været-min-ting-men-wuuuhuuu-det-er-fedt.

Det hele foregik på teenagemåden med morgenfest og opkast. Af og til i omvendt rækkefølge. Men! Jeg har ikke været ude med min søster og mine veninder og DET SAVNER JEG! Èn uge til og så er jeg daffet til Valby for good. Så piger. Er i der? Jeg er her endnu og jeg skal nok tage revanche.

526_10151719181662001_681818062_n

 

Om mødre og flødekager

535528_10151578037767001_451516240_n

“Rikke, hvad vil du gøre hvis jeg gik hen og blev dement?”

“Det ved jeg ikke, sende dig på plejehjem? Og måske bilde dig ind, at jeg kommer forbi hver dag med flødekager. Du kan alligevel ikke huske det”

Både mine -og min kærestes forældre har hjulpet rigtig meget til, efter vi har købt vores nye lejlighed. De har hjulpet med, at passe Cæsar, flyttet for os, gjort mega klamt køkken rent og guidet os igennem istandsættelsen. Det bliver dejligt, at flytte ind i vores eget hjem og gå med bar røv dagen lang, hvis det er det vi får lyst til. Men hold nu fast hvor kommer jeg altså til, at savne mig mor! Min mor er ikke særligt begejstret for dyr generelt, men hende og Cæsar har knyttet sig meget til hinanden og hun har taget sig utrolig godt af ham, når vi har arbejdet i lejligheden. Hun har sørget for os, købt Karoline’s tomatsuppe til mig, når den har været på tilbud og så har hun ikke brokket sig spor over, at rejseostens rejer er skrabet væk, langs kanten (tarvelige, slatne sataner). Jeg kommer især til at savne, at der er nogen hjemme om morgenen inden skole/arbejde. For det er nok noget af det værste ved, at være flyttet hjemmefra. Stilheden!

Lige så irriteret jeg har været på hende, lige så meget har jeg hygget mig i hendes selskab. Hver dag faktisk. Hun lærer mig stadig masser af ting, selvom jeg er blevet voksen (ro på, Rikke). Det kan være banale ting som madlavning og hvordan man køber noget så dødsygt som gardiner. Og det er dejligt. Selv siger hun, at jeg også lærer hende en del og på det seneste har det været om madlavning som JEG kan lide og spisevaner JEG vil leve efter. Det er jeg mildest talt stolt af!

Jeg er hende så taknemlig for alt det hun har gjort for mig de sidste par måneder og jeg vil ønske, at jeg kan give hende det hele trefoldigt tilbage igen. Selv hvis det betyder, at jeg skal komme med flødekager til hende på plejehjemmet. Hver dag.

No-go liste

Jeg har været ude i mange situationer hvor jeg burde have holdt mund eller bare være gået hjem. I stedet har jeg sagt upassende ting, pointeret noget selvom jeg ikke burde, eller handlet direkte dumt. Jeg vil inderligt ønske, at jeg kan sige, at dette udelukkende er sket når jeg har fået en øl for meget. Men det kan jeg desværre ikke. Har derfor været så flink, at lave en advarer-jer-lige-lidt-liste. Selv tak.

  1. Samtale med lærer: “..Altså jeg synes færinger har en besynderlig hovedform..”. Lærer er selv færing. Det, at jeg gentager det er bare et no-go i sig selv.
  2. Kald aldrig din ex-underbo for en ‘pikansjos’ i opgangen. Det kan ske, at han hører det.
  3. Tage til fødselsdag i svigerfamilien med 85 inviterede. Med maveonde. Som i husk skiftetøj og gerne et ekstra sæt underbørger, så man ikke skal låne svigerfars.
  4. Kommenter ALDRIG en rockers tattovering på halsen i en kodyl brandert. Og slet ikke tilføj, at det ligner en påskekylling.
  5. Læg aldrig et link med overskriften “Muslimere modtager også julepakker i december” på Facebook. Slet ikke når man kommer fra Vestegnen.
  6. Skæld helst ikke en vagt ud, når man er på bar. Slet ikke iført sombrero hat. Det er virkelig upopulært, skal jeg hilse og sige.

Seks punkter blev det til. Resten gemmer jeg til en anden gang.

Rødbedehelvede part two

Rødbedeboller

1381507_10151693485942001_197438047_n

485531_10151693486262001_1047598578_n

Altså, altså. Nu kommer der lige lidt rødbede igen. Denne gang i boller! ‘Juhuuuuu’ siger I så. Eller jeg gør i hvert fald, for det var zygo-gode boller. Selve bolleopskriften var en tilfældig på nettet og så skrællede og rev jeg 3-4 rødbeder, og kom i dejen. Jeg har testet bollerne til både gorgonzola (årh mand!), smør, der smeltede (volla-billa-lækkert) og til en omgang smør OG nutella (!?#%&!). Der kan I selv tænke jer til hvordan jeg havde det.

Denne uge har stået på ‘projekt lejlighed’ hvor der er blevet malet for aller, ALLER sidste gang. Siger det bare: godt jeg ikke er maler. Godt jeg ikke er murer! Og GODT jeg ikke skal købe lejlighed igen foreløbig. Jeg har også været ude og købe en seng. Ikke fordi jeg er spor interesseret i at bruge knap 10.000kr. på senge, men simpelthen fordi vi ingen seng har og har hørt noget om, at det ikke er super rart, at sove på gulvet? Men den er købt og bestilt til Valby om 2 uger! YESH mand! Fik også købt nogle bløde, lækre og store pyntepuder. Der var bare ikke nogen der havde fortalte mig, at betræk i 80×80 ikke rigtigt eksisterer. Fedtnok.

Ellers ritti god weekend til jer.