Hej nye hjem!

Tragiske historier ender ikke altid dårligt

På min aller første aften i vores nye lejlighed, var jeg alene. Altså ikke helt, for min søde veninde, Camilla var og hjælpe mig med udpakningen. Men om eftermiddagen havde jeg små tre timer, at slå ihjel med Cæsar. Og de 4952 sorte sække, der skulle tømmes. Ja der var pænt mange! Det var simpelthen så dejligt, at være flyttet og gå og nusse rundt. Men det var absolut underligt! På den gode måde selvfølgelig.

På de tre timer fik jeg ordnet en masse og grædt en masse. Ikke af glæde. Heller ikke af vemodighed eller fordi jeg var bange for, at være alene. Jeg havde simpelthen låst døren til toilettet fast. Nu var det ikke fordi jeg befandt mig på toilettet, men tanken om at jeg ALDRIG NOGENSINDE KUNNE KOMME PÅ WC og HVAD NU HVIS JEG VIRKELIG FÅR LYST TIL ET BAD I AFTEN?! Jeg følte mig ærlig talt Palle alene i verden og ringede grædende og hulkende til min kæreste. Forestil jer snot ned ad læberne og blodsprængte øjne. Stop dig selv, Rikke. Nå men han er heldigvis altid så rolig og tålmodig (muligvis derfor han stadig kan holde mig ud..), og forklarede mig hvad jeg skulle gøre. Altså. Meget tragisk historie ender i, at jeg bare skulle skrue det gamle håndtag af og skrue det nye på. Men.

Jeg var altså tæt på at dø, kan I jo nok se.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej nye hjem!