Forbandede visdomstænder
Jeg brugte hele dagen i går på, at have tandpine.
Jeg har en visdomstand jeg bøvler med og har gjort det i et år nu. Den kommer mere og mere frem, men det gør den absolut ikke smertefrit. Ved godt, at det ikke er verdens undergang, men det føles sådan!
Min søde arbejdsgiver, som er tandlæge, har netop valgt at tage på ferie i Afrika. I påsken. Som i hvad-fanden-gør-jeg-så?! Heldigvis har den anden søde tandlæge på min klinik, udskrevet en recept på en penicillinkur til mig. Samtidig holder jeg mig dopet på ibuprofen, for at hænge sammen.
Havde en smule ondt af mig selv i går, så jeg druknede mine sorger i Ostepops og Coca-Cola. Måske ikke den mest næringsrige kost, but frankly I don’t give a damn.
Nå, nok om mine lidelser..
I går aftes skulle jeg mødes med min veninde på Nørrebro. Hun arbejder til dagligt i frisør Capaldi i Valby, men var pga. travlhed, sendt ud i salonen på Nørrebrogade. Jeg kom og hentede hende, da hun fik fri og så spadserede vi ned på Blågårds Plads. Vi synes begge der er så hyggeligt (hvis man ser bort fra bander og skyderi), så vi tænkte, at vi ville finde et sted og spise noget god mad.
Vi endte på det arabiske spisehus ‘Ahaaa’ og fik sindssygt lækkert mad til billige penge. Det er en take-out restaurant, men der er også lavet en hyggelige, marokansk inspireret spisekrog inde bag ved. Det var super hyggeligt!
Jeg havde en af mine yndlingsbluser på i går. Det er en stribet sag med nitter og skulderpuder. Jeg købte den på et loppemarkede i Remisen på Østerbro, til sølle 65kr.
Min dag startede godt ud, inden jeg kastede mig over Ostepops og Coca-Cola
Cæsar var også en smule træt af livet
Frisør Capaldi på Nørrebrogade
Mad på Ahaaa
Fuldmåne på Nørrebro
Ingen kommentarer endnu