Bagte saltede mandler

1452013_10151771970387001_499851775_n

Er der noget jeg elsker, så er det nødder i alle afskygninger. Brændte, ristede, hakkede og rå nødder. Min søster har i nogle år bagt saltede mandler og hun gjorde det igen sidste weekend. De er ret lækre og nemme, at lave. Det er nok derfor hun laver dem, da madlavning generelt ikke er hendes ting. MEN de er sindssygt gode! Så jer nøddeelskere, try em out.

  • 200 g mandler
  • 2 dl vand
  • 1/2 spsk salt (gerne lidt lækrere salt, for dem der er salt-tilhængere)
  • En lille smule chiliflager
  1. Bring vand, salt og chiliflager i kog
  2. Når vandet koger hældes mandlerne i og lad det koge til vandet er væk og rør rundt
  3. Kom mandler på en bageplade med bagepapir og bag på 150 grader i 20-30 min.

 

Æbleboller med kanel

1467287_10151771801447001_1949290410_n

Her kommer en opskrift på nogle af de lækreste boller jeg ever-ever har smagt. De er lækre svampede (hader tørre pisboller) med en skøn smag af kanel. Min søster og jeg bagte dem hos min far i weekenden og de hittede dæl dulme. Især hvis man kommer en omgang tandsmør på, når de er nybagt.

  • 50 g gær
  • 1 dl minimælk
  • 1 tsk salt
  • 1 dl fedtfattig A38 eller lignende
  • 1 dl havregryn
  • 2 æggehvide
  • 2 spsk perfect fit (behøves ikke)
  • 2 tsk kanel (vi kom liiiiiiiiidt mere i)
  • 4 revne æbler
  • 340 g hvedemel
  1. Lun mælken en smule og opløs gæren i mælken
  2. Tilsæt A38 og æggehviderne til mælken og rør det godt ud
  3. Bland mel, kanel, perfect fit, salt og havregryn. Hæld det i mælken og ælt en smule.
  4. Tilsæt revne æbler og ælt godt sammen (Kom gerne mere mel i til den ikke er så klistret)
  5. Lad dejen hæve i 40-50 min.
  6. Ælt, form og efterhæv dem i 30 min.
  7. Pensel med æg og bag dem midt i ovnen ved 200 grader i ca. 17-20 min.

 

 

Rødbedehelvede part two

Rødbedeboller

1381507_10151693485942001_197438047_n

485531_10151693486262001_1047598578_n

Altså, altså. Nu kommer der lige lidt rødbede igen. Denne gang i boller! ‘Juhuuuuu’ siger I så. Eller jeg gør i hvert fald, for det var zygo-gode boller. Selve bolleopskriften var en tilfældig på nettet og så skrællede og rev jeg 3-4 rødbeder, og kom i dejen. Jeg har testet bollerne til både gorgonzola (årh mand!), smør, der smeltede (volla-billa-lækkert) og til en omgang smør OG nutella (!?#%&!). Der kan I selv tænke jer til hvordan jeg havde det.

Denne uge har stået på ‘projekt lejlighed’ hvor der er blevet malet for aller, ALLER sidste gang. Siger det bare: godt jeg ikke er maler. Godt jeg ikke er murer! Og GODT jeg ikke skal købe lejlighed igen foreløbig. Jeg har også været ude og købe en seng. Ikke fordi jeg er spor interesseret i at bruge knap 10.000kr. på senge, men simpelthen fordi vi ingen seng har og har hørt noget om, at det ikke er super rart, at sove på gulvet? Men den er købt og bestilt til Valby om 2 uger! YESH mand! Fik også købt nogle bløde, lækre og store pyntepuder. Der var bare ikke nogen der havde fortalte mig, at betræk i 80×80 ikke rigtigt eksisterer. Fedtnok.

Ellers ritti god weekend til jer.

Blomkålssalat med lækkerier

1374725_10151693487142001_1742160487_n

For tiden har jeg også været ret pjattet med noget så dødsygt som blomkål. Jeg propper det simpelthen i hvilket som helst og maden kommer til at smage fantastisk. Denne gang blev det til en sindsyg lækker salat, som jeg har haft med i skole. Det blev til en ordentlig omgang så jeg havde mad til flere dage. Mine medstuderende var nok ikke helt så vilde som jeg, da det godt kan lugte lidt af fis og der var vist også en der nævnte neglelak. JA JEG HØRTE DET GODT, FRØKEN! Men det smager skønt og er godt mættende. Try it out.

  • 1 blåmkålshovede, blendet
  • 1 bundt persille, hakket
  • En god håndfuld mandler, hakket groft
  • Tranebær efter behov
  • Ingefær, finthakket
  • 1 rød peberfrugt, hakket
  1. Blend enkelte buketter af blomkålshovedet og kom det i en skål. Man kan sagtens bruge knolden, hvis man ikke vil lade det gå til spilde – og det smager af det samme som buketterne.
  2. Bland det hele sammen og glæd dig til at smage det.

Rødbedehelvede

1395438_10151693486457001_863762989_n

Ja der er gået lidt rødbede i den for tiden. Den dér følelse af at have mødt en fyr man har fået en ordentlig omgang crush på og ikke rigtigt kan få armene ned over. Den følelse har jeg for rødbeder, for jeg er mildest talt pjattet med det.

Min mor og jeg havde fødselsdag forleden dag. JA det er sandt. JA det er ret pudsigt. NEJ jeg synes ikke det er sur røv, at dele “min dag” med andre. Slet ikke min mor. Nåmen i den anledning skulle vi have gæster på besøg og jeg skulle stå for maden. Derfor! Derfor tænkte jeg at det kunne være en pisse god idé med en chokoladekage a lá Agnes Cupcakes’ ‘Red velvet’ – altså med revet rødbede i. Og det var det også. Den var super god og snasket, især med en god klat vanille is til.

Jeg gik lidt gok-amok i rødbede og det udartede sig til et sandt rødbedehelvede med saft på tøj, gulv og køkkenskabe. For en ckoko-rødbedekage kunne simpelthen ikke gøre det. Jeg måtte derfor bage rødbedeboller, også så jeg havde en god undskyldning for, at spise tandsmør. Og hold nu OP hvor var de bare gode! De var svampede, lækre og smagte dejligt. I får lige opskriften på kagen i dag – og så kommer bollerne én af dagene, skal nemlig ind og se ‘vild med dans’. Hvem sagde gammel?

Chokolade/rødbede kage (red velvet)

  • 2 æg
  • 150g sukker
  • 100g revet rødbeder
  • 75g smeltet smør
  • 50g hvedemel
  • 1 spsk vanillesukker
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 3 spsk kakao
  • 100g grofthakket, mørk chokolade
  1. Pisk æg og sukker sammen
  2. Bland mel, vanillesukker, bagepulver og kakao, og si det i æggesnapsen
  3. Hæld rødbede og chokolade i og rør rundt
  4. smelt smøret og kom det i massen.
  5. Kom kagen i en form med bagepapir og bag den i 35-40min. på 170 grader
  6. Server med vanilleis eller creme fraiche 18%

Pulled pork & coleslaw

Jeg er officielt blevet forelsket i en gris. Ikke i hvilken som helst gris – og nej det er ikke min kæreste selvom det snildt kan ligne, at de har samme hudfarve. Det er nemlig pulled pork-grisen. For hold nu op hvor smager det jo bare helt fantastisk. Jeg har set mange varianter på Instagram (hey, husk at I lissom også kan følge bloggen der inde på rikkeogkejseren!) og jo det har da set spændende ud og jo jeg har det hørt at det skulle smage okay. Men det er en underdrivelse, for det er vanvittigt lækkert.

Jeg lavede pulled pork med pitabrød til denne omgang og en fedtfattig coleslaw. Jeg har haft prøvet coleslaw en enkel gang før, men det var bare not my thang. Det dér mayonnaise-eddike-helvede blev for meget. Men jeg har lavet en meget skrabet udgave og den kan man spise alene, hvis det skal være.

Ingredienser: (to pers.)

  • 1 pakke pulled pork (min var købt i Kiwi minipris og var herregod)
  • 6 gulerødder, revet
  • Samme mængde hvidkål, snittet fint
  • 6 spsk cremefraiche 9%
  • 3 spsk eddike
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk sukker
  • pitabrød

Opskrift:

  1. Kom svinet i ovnen og gør hvad der står på pakken
  2. Snit grøntsager og kom i en skål
  3. Rør dressingen og hæld over gulerødder og hvidkål
  4. Voila

 

Sommer i Sønderby

For nogle timer siden kom jeg hjem fra en dejlig weekend hos min far. Jeg er fuldstændig flad på energi nu. Der blevet spist, grint, drukket øl og lækre vin. Og så var vejret perfekt!

Mændene fiskede lørdag morgen/formiddag i Roskilde fjord. De sejlede ud i min fars jolle og selvom det eneste de fangede var tang og muslinger, så havde de det ret sjovt. Vi damer blev hjemme i haven, i Sønderby og nød solen. Vi sludrede, som kun kvinder kan og gjorde frokosten og kagebordet klar til mændene kom hjem.

Der blev spillet Kongespillet og de gamle fik sagt skøre ting som:

“Bare så i ved det, er jeg dybt utilregnelig!”

og

“..så så jeg en ‘worde’ ved øjet og dagen efter var ‘worden’ på snuden – og så tænkte jeg WHAT..” (med jysk accent).

Jeg er heldigvis ét af de der heldige skilsmissebørn, hvor forældrene altid har kunne sammen. Hvor er jeg dybt taknemlig over, at de kan det, for lige præcis denne weekend vil jeg absolut ikke have været foruden.

Her kan I se et udpluk af alle de gode sommerbilleder jeg tog i weekenden. Rigtig god søndag!

 

 

 

Pariserbøf

02-07-13 065

02-07-13 062

Jeg er som tidligere nævnt, ikke det store kød-menneske. Jeg behøver det ikke i mine daglige måltider og hvis jeg spiser kød, bliver min mave helt vildt oppustet. Jeg er nok bare mere en ‘sovs og kartofler’ pige, tilbehørs-trunte. You name it.

Men! Forleden dag lavede min kæreste og jeg pariserbøf, som er noget af det mærkeligeste og samtidig lækreste nogensinde. Og det er med kød. Første gang jeg smagte pariserbøf, var hos mine svigerforældre og det var klart en succes. Netop fordi der er så meget tilbehør. I får da lige opskriften længere nede.

Nå men i dag skal jeg hjem til min far og hans kæreste. Jeg tager af sted med min kæreste, min mor og stedfar, min søster og hendes kæreste. Det er noget med en “rigtig herre-weekend” hvor der skal laves hjemmelavet pølser (gru og rædsel) og så skal mændene på fisketur i morgen i Roskilde fjord. Nu når vejret bliver godt håber jeg lidt på, at vi damer kan få lov til bare at ligge og nyde solen. Men lur mig ikke om min far har skrevet en stor fed post-it, med ting der skal ordnes.

Støvsuge

Fjerne ukrudt i bedene

Fjerne ukrudt i haven

Fjerne ukrudt på terrassen

Pudse vinduer

Som oooooooooooom vi gør det – las bikinis er ligesom allerede pakket. Adios!

Ingredienser:

  • Hakket oksekød 500g
  • 4 skiver brød
  • 4 æg (enten rå æggeblomme, eller steg dem til spejlæg)
  • Hakkede rødbeder
  • Hakkede løg
  • Pickles
  • Revet peberrod
  • evt. kapers

Opskrift:

  1. Bank hakkedrengene meget flade og steg på en pande
  2. Rist brødet og kom bøffen ovenpå
  3. Steg æg eller kom rå blomme på bøffen
  4. Husk tilbehør

 

Amerikanske pandekager med banan og kanel

I dag skal jeg hjem til min søster efter work til en sleep-over. Hun har lovet, at servere aftensmad for mig, men det vil jeg se før jeg tror på det. Som regel når hun inviterer på mad lyder det sådan lidt a lá ‘Kommer du ikke snart hjem og spiser hos mig, så kan du lave suppe?’. Så nu må vi se hvad det bliver til.

Nåmen det jeg egentlig ville, var at give jer opskriften på verdens lækreste bananpandekager. De er meget nemme at lave og så bed jeg mærke i, at den sirup jeg hældte over, den absorberede ind i stakken. Derfor måtte jeg blive nødt til at hælde mere på. Og lidt mere. Og en lille squeez mere..

Øv, hva?

Ingredienser:

  • 1 stor banan
  • 1 æg
  • 3 spsk mel
  • 6 dl mælk
  • 1 tsk vanille
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk kanel
  • Margarine til stegning

Kom evt hakkede nødder og/eller bær OG sirup på pandekagerne.

Opskrift:

  1. Pisk æg og mælk i en skål
  2. Tilføj mel og most banan og rør rundt
  3. Kom de sidste ingredienser i og bag dem på en lille pande
  4. Spis

02-07-13 042

 

Müslibarer for dummies

24-06-13 004

24-06-13 008

24-06-13 011

24-06-13 012

Så nu står den fandme på mad igen. Hygsomt, ikke?

Jeg har lavet verdens nemmeste müslibarer – så herrenemme, at da jeg havde lavet en portion, gik jeg straks i gang med endnu en. Af min egen fortolkning. Med chokolade selvfølgelig. Og de smager herregodt.

Det tager ikke mere end ti minutter at lave blandingen og så skal den køle af i en halv times tid, inden man skærer dem ud i barer. Pis’ nem måde, at få slukket den dér jeg-trænger-til-et-sukker-høj-på-energi-og-alt-det-dér-tørst.

Ingredienser:

  • 1 dl havregryn
  • 1/2 dl græskarkerner
  • 1/2 dl kokosmel
  • en lille håndfuld hakkede nødder. Denne gang brugte jeg hasselnødder, da jeg synes de er super lækre når de har været ristet.
  • 3 spsk honninh

Opskrift:

  1. Rist kokos, havregryn, græskarkerner og nødder på panden til det bliver gyldent.
  2. Kom honning i og lad det smelte ind i blandingen. Jo mere honning, desto mere blødhed får de.
  3. Kom det på bagepapir og form det til en aflang firkant.
  4. stil i køleskab i ca. en halv time, til det er afkølet.
  5. Skær ud i barer og indpak i bagepapir.

Anden portion jeg lavede, sløjfede jeg hasselnødder og kom i stedet sesam i. Da det kom over på bagepapiret kom jeg knust pålægschokolade på toppen.