Æbleboller med kanel
rikkekejseren1362684989474
Her kommer en opskrift på nogle af de lækreste boller jeg ever-ever har smagt. De er lækre svampede (hader tørre pisboller) med en skøn smag af kanel. Min søster og jeg bagte dem hos min far i weekenden og de hittede dæl dulme. Især hvis man kommer en omgang tandsmør på, når de er nybagt.
- 50 g gær
- 1 dl minimælk
- 1 tsk salt
- 1 dl fedtfattig A38 eller lignende
- 1 dl havregryn
- 2 æggehvide
- 2 spsk perfect fit (behøves ikke)
- 2 tsk kanel (vi kom liiiiiiiiidt mere i)
- 4 revne æbler
- 340 g hvedemel
- Lun mælken en smule og opløs gæren i mælken
- Tilsæt A38 og æggehviderne til mælken og rør det godt ud
- Bland mel, kanel, perfect fit, salt og havregryn. Hæld det i mælken og ælt en smule.
- Tilsæt revne æbler og ælt godt sammen (Kom gerne mere mel i til den ikke er så klistret)
- Lad dejen hæve i 40-50 min.
- Ælt, form og efterhæv dem i 30 min.
- Pensel med æg og bag dem midt i ovnen ved 200 grader i ca. 17-20 min.
Ingen kommentarer endnu