Fyraften
Nu kan jeg snildt sige at det endelig er sommer.
– og fyraften!
Jeg har set frem til fyraften hele ugen, for min kollega og jeg havde aftalt at tage ned i Lydolph’s og gå all-in på kulhydrater og sukker. Lydolph’s ligger i en minimal biks på Strandvejen og serverer de største is jeg nogensinde har set. De sparer ikke på noget, lad mig bare sige det sådan. Vi købte begge en med tre kugler og flødeskum med syltemøg på. Vi gik bag efter ned ved Hellerup Havn og fik kværnet hele lortet. Det var top-iorden hvis I spørger mig.
Nu skal jeg til at gøre mig klar, for jeg skal hjem til en veninde og drikke bajere i lange baner og så ender det nok med noget værtshus pub-crawl i Sydhavnen. For satan hvor er livet dog sprødt i dag. God weekend.
Jeg havde mine nye bukser på fra Saint Tropez – de samme slags som dem fra i går.
Ingen kommentarer endnu