Med sandhed kommer man længst
rikkekejseren1362684989474
Jeg..
- kan vildt godt lide bønner på dåse.
- lider af en underlig tvangstanke, der gør at maden på min tallerken ikke må røre ved hinanden.
- er 22 år gammel.
- har en gang fået at vide, at jeg har en hukommelse som en guldfisk. To sekunder JATAK!
- får kvalme af for meget kød.
- synes at fugle er klamme. Og kaniner. Og katte og insekter.
- står fast ved, at Thomas Helmig er et skår. Også i den dér lilla læderbuks.
- min livret er noget så usexet som forloren harre.
- havde en underlig vane med at sprede mine fingre, åbne munden og blinke med begge øjne i en periode, da jeg var lille. Jeg så fandme dum ud. Også når jeg cyklede.
- har tisset i bukserne af grin. Som i mange gange. Senest til en familie julefrokost.
- skal plukke mine øjenbryn minimum hver 5. dag, ellers ligner jeg en mand der overproducerer testosteron.
- er en gang væltet ned fra et bord på Heidis. Elegant og kun en smule beruset selvfølgelig.
- har en mor der er halv spanier og en far der er nordjyde.
- spiser aldrig slik. Men kage, chips og is det glider direkte ned og helst i store mængder.
- har en stor numse. Og?
- gad godt, at ligne Szhirley.
- taler før jeg tænker.
- får det fysisk dårligt over ord som fx ‘fødsel’ eller at ‘føde’.
- spiser smør under Nutella. Jeg forstår pludselig hvorfor jeg har en stor numse.
- har endt alene på Hong Kong i en kæmpe brandert. Kl 8.00 om morgenen. Og ja jeg havde en fest.
- er god til at holde en brandert på den diskrete jeg-er-ikke-spor-fuld-jeg-danser-bare-med-mine-veninder-og-taler-pænt-til-folk-uden-at-råbe-og-jeg-kunne-aldrig-finde-på-at-blande-rødvin-bajere-sprut-eller-shots-går-forresten-senest-hjem-kl-2-morgenfester-er-ikke-lige-mig-måde.
- Ovenstående punkt er så meget løgn.
Har på fornemmeren, at det nok er en meget god idé, ikke at nævne disse punkter i mit CV.
Jeg håber, at I har fået et (bedre?!) indtryk af hvordan jeg er.
Er egentlig meget sød. Peace.
Ingen kommentarer endnu